Jeg havde ikke tænkt på
Du kunne bli’ min
Jeg så dig som en ven
Den bedste egentlig
Du er ubetinget
Det mest dyrbar’ jeg har
Hvis jeg spørg’ dig om noget
Har du altid et svar
For du er modig og du gør hvad du vil
Og hvis jeg siger fra
Så siger du til…..
Ja dette vers beskriver meget godt vores kærlighed 🙂
Som vores søn Lau på 3 år siger, nu er vi alle sammen blevet ’gifted’ både Far, Mor, Naya Marie og mig – Ja vi kan jo kun give ham ret – vi havde en super god dag, som stod i kærlighedens tegn fra morgen til aften.
– Vi har fået hele dagen gengivet i nogle fantastiske og helt unikke billeder. Per har virkelig formået at skabe nogle super gode og anderledes billeder, som gengiver den unikke stemning der var til stede hele dagen.
-Inge Marie
Inge Marie og Morten blev viet i Ansgarkirken, i Øster Jølby på Mors, den 18. august 2012. Efterfølgende holdte de reception i Præstbro Parken og en stor flot bryllupsfest i Det Ottekantede Forsamlingshus.
Jeg startede dagen sammen med Inge Marie kl. 08 ved Salon Mr. & Mrs. i Thisted. Det er altid spændende at være med til klargøringen om formiddagen og det gav nogle flotte og stemnings-fyldte billeder.
Bryllupsportræt serien tog vi i Sundby Mors.
Jeg siger tak fordi jeg måtte følge dem på deres store dag.